Sommeren nærmer sig, og det er ved at være tid til at finde ud af, hvor du skal drage hen i årets sommerferie. Kør-selv-ferie er en rigtig hyggelig måde at holde ferie på, og der findes mange flotte byer i Europa, der er værd at besøge. Skal du have familien med på sommerferie, og har du mindre børn, kan det være langt at skulle køre med bil og måske campingvogn ned til Sydeuropa. Men frygt ikke – med en overskuelig afstand er det faktisk ikke nødvendigt at køre meget længere end lige ned over grænsen til Tyskland.
Kun 1 times kørsel fra den dansk-tyske grænse ligger byen Kiel. Kiel er hovedstaden i den tyske delstat Slesvig-Holsten og dermed også en af de første byer, man møder på sin færd ned gennem Europa. Afstanden til den danske grænse gør denne by til en oplagt og overskuelig destination til kør-selv-ferien. Læs med her, og bliv klogere på nogle af de bedste seværdigheder i Kiel, der er at finde, og bliv inspireret til at lægge vejen forbi selv (Kilde: Travel-Guides.dk).
Kultur og historie
Kiel er en gammel havneby, der har masser af kulturelle seværdigheder og smukke historiske bygninger. Er du til spændende museer, har byen masser at byde på. Se eksempelvis skibsfartsmuseet, Kiels naturhistoriske museum eller Slesvig-Holstens største kunstmuseum. Der er rig mulighed for at få fyldt op i familiens kulturelle depoter og få masser af ny, spændende viden og masser af nye indtryk. Desuden er alle de gamle bygninger en oplevelse i sig selv, og det er en oplevelse at gå igennem byen og betragte de mange flotte bygningsværker. Gå en tur langs havnepromenaden, og lad dig inspirere af havet og de mange flotte skibe i havnen, mens du overvejer, hvilken af de mange cafeer og spisesteder I skal indtage frokosten hos.
Shopping og natur
Når familien bliver træt, er der i Kiel også mulighed for at afstresse i hyggelige og rolige omgivelser i Kiels botaniske have. Dette er et perfekt sted til picnic og solbadning eller blot til en kold forfriskning i form af en øl eller en lækker is.
I Kiel er der også rig mulighed for at få stillet shoppelysten. På den 1500 meter lange shoppegade er der rig mulighed for at få købt souvenirs til hele familien og samtidig få købt lidt nyt med hjem til dig selv.
Grundet den korte afstand til Danmark er vejret i Kiel om sommeren meget lig det danske sommervejr. Tjek derfor altid vejrudsigten inden afgang, og pak det tøj, du ville have pakket til en uges ferie herhjemme. Byen byder på mange overnatningsmuligheder, og derfor er det blot op til dig at finde ud af, om familien er mest til hotelophold, kroophold eller måske campingvognen skal med og placeres på en af Kiels campingpladser.
Mulighederne er mange i byen, der både er nem og hurtig at komme til. Læs mere om seværdigheder i Kiel påTravel-guide.dk, og find ud af, hvad du skal besøge i den tyske by.