Det er efterhånden de færreste marketingsafdelinger der ikke har fået øjnene op for værdien af god videomarkedsføring endnu. Takket været udviklingen af internettet og den dertilhørende teknologi er høj-kvalitets videocontent nu noget de fleste virksomheder kan lave og distribuere til deres kunder og interessenter uden at behøves at skulle få sved på panden.
Videoer er en fantastisk måde for virksomheder at få vist deres brand, produkter og visioner til deres potentielle kunder på, samtidigt med at det holder på interessen. Videoer kan også bruges til at forklare om komplekse produkter hvor det bare er bedre at se det med sine egne to øjne – de fleste har på et eller andet tidspunkt været tæt på at kløjes i en manual til et eller andet svært produkt og endt med at se hvordan-og-hvorledes på video i stedet. Det er bare nemmere.
Videomarkedsføring i 2020
Det siger næsten sig selv at enhver digital ambitiøs virksomhed har fokus på at lave- og distribuere video i 2020 – det er bare det der skaber størst blikfang. Ved at bruge video som fast inventar i markedsføringen har i også nemmere ved at sætte et ansigt på virksomheden, noget der også øger brandloyaliteten hos de eksisterende kunder.
Nedenfor finder du et par klokkeklare grunde til at videomarkedsføring er vejen frem:
Video & SoMe marketing – som hånd i handske
Hvis du er en af de virksomheder der benytter sig meget af sociale medier til at markedsføre din virksomhed- og dine produkter ud til dine potentielle kunder, så har du meget at vinde med video.
Videoer har, som udgangspunkt, en meget længere rækkevidde end opslag uden og bliver oftest også interageret mere med end ‘bare’ tekst. Hvis du bruger vertikale opinionsledere (også kaldet bloggere og influenter) i din markedsføring vil video distribueret af dem om dit brand/produkt i højere grad være med til at øge kendskabet til dit erhverv end hvis det ‘bare’ var et billede.
Længere rækkevidde for opslag og mere interaktion for opslag + influenter = mere for pengene, og det er værd at have med når man driver et erhverv.
Videoer kan skabe en følgerskare
Det er af-og-til set før at virksomheder laver et par videoer om en bestemt niche i deres virksomhed og pludselig er det, under efterspørgsel af kunder, blevet til fast inventar på deres sociale medier.
Et godt eksempel her kunne være en outdoorforretning der startede med at lave et par guides til ‘hvordan du laver lækkert mad over bål’ og endte med at få så meget opbakning omkring konceptet at de lavede en fast mad dag i ugen, hvor de laver live mad over bål.
Dette er for virksomheden både med til at øge deres brand loyalitet, skabe brandvarme leads der har siddet og fulgt med et par gange og nu selv vil til at i gang med det og det sætter et mere personligt touch på virksomheden, at have en ‘frontfigur’ som folk kan relatere til.
Videomarkedsføring er en utrolig agil type markedsføring der kan bruges til alt fra at forklare om komplekse produkter til at genere leads og skabe nyere kunder i butikken. Video passer næsten ind i alle erhverv på en eller anden facon – det er bare at finde ud af hvordan dit erhverv bedst kan drage gavn af det.