Dette indhold er sponsoreret
Intet slår de nye sanseindtryk, relationer og oplevelser, som en rejse i Europa byder på. Det nye og uvante er altid interessant og virker utroligt inspirerende og motiverende. Denne følelse giver de fleste rejsehunger, når de først er kommet tilbage til de danske rammer.
Desværre går der ikke længe, før din hukommelse bliver bombarderet med daglige gøremål som at huske indkøb, at vaske tøj og at nå den kommende deadline på dit arbejde eller studie. Til sidst vil rejsen og sanseindtrykkene smuldre som den eksotiske varme sand mellem fingrene.
I stedet for at sætte hele din tillid på din allerede overfyldte hukommelse, bør du derfor forsøge at forevige rejsen. Det er trods alt ikke lige let at pakke kufferten og drage ud i verden, når dagligdagens pligter står og banker på døren. Derfor kan du følge disse gode råd til, hvordan du bedst foreviger din rejse.
Husk kameraet
Ikke alle er tilhængere af at rende rundt med et kamera i hånden hele ferien. Fakta er dog den, at billeder og videoer er en optimal metode til at holde minderne friske. Du behøver heldigvis ikke et kamera i hånden konstant for at forevige din rejse. Det handler om en balancegang, hvor du både kan nyde og suge den fremmede kultur til dig, mens du samtidig har noget til at genopfriske minderne.
Tag derfor gerne et kamera med på rejsen, men prøv så vidt muligt udelukkende at tage billeder af højdepunkterne. Du kommer alligevel aldrig til at gennemse flere tusinde videoer og billeder, hvor halvdelen af dem er af adskillige måltider, butikker eller tilfældige mennesker.
Skriv rejsen ned i en Bullet Journal
Måske kender du allerede til dette fremragende koncept. En Bullet Journal er en forbedret version af den klassiske dagbog, da konceptet kombinerer både huskelisten, dine daglige notater og din kommende planlægning.
Derudover åbner journalen op for, at du kan tegne og nedskrive dine sanseoplevelser og førstehåndsindtryk. Det er genialt, da det til tider er lettere at udtrykke sig med tegninger og farver end med ord.
Når du kommer hjem, kan du altid finde din personlige Bullet Journal frem og genopleve rejsen ved hjælp af dine tegninger, notater og rutebeskrivelser. Journalen bliver uden tvivl din rejsemakker på enhver rejse rundt i flotte Europa!
Hold relationerne ved lige
Det er vidt forskelligt, hvordan folk skaber relationer på en rejse. Nogle foretrækker at holde sig for sig selv, mens andre elsker at leve sig ind i den lokale befolknings kultur og dagligdag. Hvis du hører til sidstnævnte kategori, bør du gøre alt for at holde fast i de kontakter og mennesker, som du møder på din vej.
Det er en kæmpe fordel for dig, hvis du har et stærkt bånd med de lokale i et område. Derved kan du altid skrive til dem, når din rejselyst er ved at slå dig omkuld hjemme i Danmark. De kan holde dig opdateret om deres tilværelse og sende dig billeder fra en kultur, som du har nydt at tilbringe din tid i. Hvis du er heldig, kan du muligvis få lov til at tage på korte besøg dertil, når du trænger til at genopfriske minderne.