Det kan være svært at holde styr på de mange bolde, der er i luften, når ferien er lige om hjørnet. Du får her 10 af de vigtigste ting, som du ikke må glemme i ferieplanlægningen.
Har du nu også fået det hele med?
I hastværket inden afrejse er det simpelthen for sandsynligt, at du glemmer noget, hvis ikke du sørger for at strukturere dine ferieforberedelser. Du kan finde en masse gode metoder til at holde styr på tingene. Der findes et hav af gode apps og hjemmesider med rejseguides og pakkelister, som med garanti indeholder alt det, du ikke selv har skænket en tanke.
Afmeld det, som skal afmeldes
Der er ingen grund til at kaste penge efter en ting, du ikke har gavn af, mens du er på ferie. Sørg derfor at eksempelvis at sætte dit fitness-medlemskab i bero og afmeld aviserne for den periode du er væk. Så slipper du også for at vende hjem til en overproppet postkasse.
Sikkerhed frem for alt
Mens du er væk, er der ingen i dit hus, og det kan desværre have nogle grimme konsekvenser i forhold til sikkerheden i dit hjem. For at barrikadere dig bedst muligt mod, at uheldet skal ramme netop dig og din familie, bør du tage dine forholdsregler ved eksempelvis at trække samtlige stikkontakter ud og sikre dig, at din brandalarm har batteri.
Ryd køleskabet
Er det nødvendigt at sige mere? At vende hjem til et køleskab fyldt med madvarer, der har overskredet sidste anvendelsesdato, er en oplevelse, de fleste gerne er foruden.
For at undgå madspild og spare penge kan du eksempelvis sørge for at være ekstra opmærksom på dine indkøb, inden du rejser. Måske din nabo eller de fattige studerende i lejligheden under dig kunne få glæde af maden, du ikke selv får spist?
Glem ikke den dyre roaming
Selvom priserne for roaming er fjernet for EU-borgerne, kan der stadig være høje gebyrer forbundet med mobildata i udlandet. Derfor kan du med fordel undersøge, hvorvidt du har den mest fordelagtige løsning. Måske er det på tide at skifte teleselskab? På Rabatbanditten.dk kan du finde gode rabatter på mobil- og teleløsninger.
Vær et skridt foran indbrudstyven
Juletid og sommerferie-perioden er højsæson for indbrudstyvene. Sørg derfor for at tage dine forholdsregler. Aftal med naboer eller familie at de holder en bil i jeres carport, mens I er væk, og holder et ekstra godt øje på aktiviteten omkring jeres hjem. Anskaf lyscensorer, som tænder automatisk, så jeres hus udstråler aktivitet.
Der findes masser gode tricks til at snyde tyvene, så det er bare at undersøge Google og politiets anbefalinger.
Gør din musik tilgængelig offline
Der behøves vist ikke siges så meget om dette. Flyturen er forfærdelig uden musik og andet underholdning. Forbered dig godt og sørg for at din musik kan afspilles uden en internetforbindelse. Og måske burde du undersøge, hvorvidt du har den bedste løsning for internetafhængig underholdning, når du er på farten udenlands? Se mere her.
Har du styr på dine forsikringspapirer?
Når rejsen går udenlands, er det afgørende at have styr på sine forsikringer. Rejser du inden for EU, er du dækket af dit blå sygesikringsbevis, men uden for EU kan ferien blive et regulært mareridt, hvis ikke du har tegnet en ordentlig rejseforsikring.
Pak efter flyselskabets regler
Var det nu også nødvendigt med fire par sko i stedet for tre? Tankerne når lige at fare, inden kufferten smækkes op på kilovægten. Og det er surt, hvis der skal betales et gebyr for overvægt i bagagen! Undersøg derfor hvilke regler dit flyselskab har for vægt af bagage samt mål for medbragt håndbagage.
Få udbetalt dine feriepenge!
Hvert år er der et hav af danskere, som glemmer, at de har penge stående på deres feriepengekonto. Du skal ansøge om at få disse penge udbetalt, de kommer ikke af sig selv. Få det gjort! Det kan betyde en lækker middag på den fine restaurant eller en oplevelse for hele familien.