• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Kontakt
  • Om os
  • Privacy

Youropa

En fortryllende blog om rejser og oplevelser

  • Forside
  • Aktiv ferie
  • Alternative rejser
  • Rejs med børn
  • Storbyferie
  • Rejsetips
Hunting

Alternative rejsemål i Europa

20/10/2017 skribent

Er du eventyrlysten, og har du mod på at prøve noget nyt og anderledes? Er du mere til oplevelser end til solbadning? Er du klar på en alternativ ferie til et utraditionelt rejsemål? Så læs med her!

Spaophold i Polen

Polen – og generelt de østeuropæiske lande – bliver ofte overset, når årets ferie planlægges, og det er en skam! Polen byder nemlig på masser af uforglemmelige oplevelser, og så er det tilmed billigt! I Polen finder du utallige spændende museer samt flotte, gamle paladser og katedraler. De større byer byder på tonsvis af historie og urbane perler med lækker mad og hyggelige cafeer, og hvis du tager ud af byen, møder du smuk natur, som er ideel til blandt andet vandreture! Desuden har Polen nogle fantastiske spahoteller! For små penge kan du få et dejligt spaophold på et af de mange kurhoteller og nyde nogle dage med fuldkommen afslapning og velvære! Om det hele skal gå op i wellness og dasen er op til dig, men ellers kan man på de fleste hoteller også tage blot en enkelt dag med afslapning og derefter gå på opdagelse i en af Polens fantastiske byer!

Jagtferie i Ungarn

Det er ikke så langt fra Polen, men det er langt fra kurbade og ansigtsmasker! En jagtferie i Ungarn er en anderledes måde at nyde naturen på. Ungarn er ikke det klassiske rejsemål til en jagtferie, men det må bestemt ikke undervurderes af dén grund! I Ungarn finder du en fantastisk natur samt en stor vildtbestand, og landet er derfor helt ideelt til jagt. Naturen varierer fra kuperede bjergområder til frodige skove og flade agerlandsarealer, og der er dermed mulighed for afskydning efter dine personlige ønsker! Den ungarske jagtorganisation er ud over det sædvanlige, og gæstfriheden hos jagtværterne er helt i top! Desuden har landet en uhyre høj succesrate, når det gælder jagt, og der er mulighed for at skyde både gængse trofæer og de helt store af slagsen! Hvis en jagtrejse lyder som noget for dig – og du allerede har været på jagttegnskursus – kan du få mere inspiration og læse om andre spændende jagtrejsemål på her.

Arkitektur og historie i Finland

Hvis du ikke er helt så meget til natur og bukkejagt, er en storbyferie måske en idé? Hvis ikke du allerede har været i Finland, er det måske tid til at aflægge vores nordiske venner et visit! Hovedstaden, Helsinki, er med sin charmerende havnepromenade, hyggelige sporvogne og smukke arkitektur bestemt et besøg værd! I bymidten finder du fantastiske bygningsværker som Helsinki Katedral, parlamentet og statsbiblioteket, og hvis du tager en lille sejltur ud fra havnen, kan du gå i land på den fortryllende ø, Suomenlinna. Suomenlinna er på Unescos verdensarvsliste grundet sin store historiske betydning, og på øen finder du et fort, hvorfra man har beskyttet både Sverige, Rusland og til sidst Finland! Der er guidede ture på øen hele året rundt, og ellers kan man også sagtens tage derud blot for en gåtur mellem de hyggelige huse eller i den fine natur. Udover at være en historisk perle er Suomenlinna også et skønt sted til en picnic. På en af øens skrænter med store, flade sten kan du nemlig brede et tæppe ud og nyde en frokost i anderledes omgivelser – og hvis solen ovenikøbet skinner, er der simpelthen ikke et øje tørt! Selve Helsinki midtby er ikke specielt stor, og det er derfor nemt at komme rundt i centrum. Hvis du sætter pris på smukke bygninger og arkitektoniske mesterværker, er det en fantastisk by at slentre rundt i, og ellers er der jo altid de førnævnte sporvogne!

Alternative rejser

Læs også

Sådan skaber du et funktionelt og hyggeligt hjem: Gulve, opbevaring og belysning

24/03/2025 Af [email protected]

Effektiv tagdækning for boligejere

02/09/2024 Af [email protected]

Tre tips til din næste ferie

30/07/2024 Af skribent

Primær Sidebar

Seneste indlæg

Sådan skaber du et funktionelt og hyggeligt hjem: Gulve, opbevaring og belysning

24/03/2025

Effektiv tagdækning for boligejere

02/09/2024

Tre tips til din næste ferie

30/07/2024

Lang eller kort – sådan holder du ferie i New York

18/04/2023

Tre gode råd til din næste rejse

07/11/2022

Samarbejdspartner

Måltidskasser

Casino

Vi anbefaler

Footer

Om Youropa.dk

Hvorfor rejse til det fjerne Østen eller USA, når Europa har så meget, du bør se? Youropa er din rejseguide til Europa – alt fra storbyer til naturoplevelser i Alperne.

Seneste indlæg

  • Sådan skaber du et funktionelt og hyggeligt hjem: Gulve, opbevaring og belysning
  • Effektiv tagdækning for boligejere
  • Tre tips til din næste ferie

Søg

Copyright © 2025 · Youropa.dk · Log ind

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere