Fra nær og fjern valfarter skientusiaster til skisportssteder i Europa. Har I også planer om at vende snuden enten mod vores venner i norden eller mod høj sol og puddersne mod syd her til vinter? Så læs her om fire fede skidestinationer, før I pakker tagboksen med ski og uldundertøj.
Hafjell – Norge
Skal børnene med på skiferie? Så er Hafjell stedet. Hafjell ligger cirka 2 timers kørsel fra Olso, så stedet er perfekt til en weekend get-away. I kan for eksempel tage færgen fra Frederikshavn til Oslo. I Hafjell er der noget for både børn, begyndere og øvede. Læg dertil de fantastiske langrendsruter og man får de perfekte rammer for en skøn skiferie.
Som bonus info blev der i 1994 holdt Vinter-OL i Lillehammer. I den forbindelse blev der anlagt en olympisk bakke, hvor atleterne dystede om medaljerne. Der blev samtidig kreeret en figur, som ligner en løber, der løber med den olympiske flamme ved at vælte træerne på en tæt bevokset bjergside. Fra løjperne på Hafjell har man udsigt over på den løbende mand, og det er et imponerende syn.
Val d’Isère – Frankrig
Velkommen til et af de allerbedste skisportssteder i Europa. Val d’Isère er kendt for sin fløjlsbløde puddersne og blændende sol. Når I er færdige på de mere end 300 kilometer kilometer lange pister sammenlagt, kan I svinge Dankortet i de eksklusive butikker. Efter en lang dag på løjpen kan I opleve ægte afterski-stemning i en af byens mange hyggelige barer, og
har I mod på at svinge skørterne, kan I besøge en af de mange fede natklubber, som området huser.
Bad Gastein – Østrig
Kilometervis af smukke pister til alle niveauer, fantastiske restauranter og vaskeægte afterski-fester. Bad Gastein er et af de mest kendte og populære skisportssteder I Europa – og det er der ikke noget at sige til. Her er alt, hvad en ski-entusiasts hjerte begærer. Bad Gastein er beliggende i det centrale Østrig ikke langt fra den Italienske grænse. Selve byen, af samme navn, er en enorm hyggelig og historisk by. Her får man virkelig den Østrigske kultur helt ind under huden. Bad Gastein er kendt for sine fuldstændig betagende udsigter til smukke bjerge, der mest af alt minder om noget fra et postkort. Betragt naturen ned af de fantastiske løjper eller giv den gas i snowparken. Der er også rig mulighed for at køre off-pist til de mere øvede.
Hemsedal – Norge
Man kommer ikke uden om, at Norge er et af de bedste steder at stå på ski. Derfor må landet altså også bare nævnes to gange på denne liste. Fordelene er mange, men en af de tungestvejende må være, at det er så tæt på Danmark. Man kan let som ingenting tage på en forlænget weekend og komme tilbage med fornyet energi. Hemsedal er ingen undtagelse. Blandt den de storslåede bjerge og den norske natur finder man Hemsedal. Et skønt skisportsted med lange løjper og smukke fjelde. Her får man virkelig en autentisk oplevelse af det norske højland. Som bonus er der snegaranti fra 12/12 og frem.