Sponsoreret indhold
Rejs til Norge, og omgiv dig med smuk og vild natur. Begiv dig ud i snedækkede landskaber, tag på vandreture i de norske fjelde, stå på ski i Valdres-regionen, eller tag en cykelrejse gennem bakket og flot natur. Rejser til Norge er det perfekte valg til dig, der søger eventyr, frisk luft og masser af gratis motion.
På vandretur i krystalklare omgivelser
Måske du har brug for en pause fra hverdagens stress og jag? Måske du har brug for et roligt sted, hvor du kan være dig selv og klare dine tanker? Eller måske du bare savner god motion og spændende omgivelser? Så ville en vandretur i den norske natur være en uforglemmelig rejse for dig.
Når du rejser til Norge, er en vandretur i de norske fjelde den perfekte måde at udforske landets natur på. På med varme sweatre og gode vandrestøvler – og så en tur ud i den friske, krystalklare luft. På en vandretur vil du opleve de flotte norske fjelde, fjorde og dybe dale, som vi alle forbinder med Norge. Du kan blandt andet opleve Jotunheimen i det østlige Norge, der er landets mest populære nationalpark, og hvor landets højeste fjeld, Galdhøpiggen, på hele 2.469 meter befinder sig. Dette fjeldområde er nærmest uberørt og perfekt til dig, der vil cykle på mountainbike eller bestige bjerge.
Gå naturen i møde på en vandretur i Norge, og oplev kæmpe gletsjere, stormende vandfald og smuk udsigt, så langt øjet rækker. Du vil sjældent møde andre mennesker, end dem du er kommet sammen med, og du kan derfor opleve fuldstændig ro og et tiltrængt pusterum fra den travle hverdag.
Stå på ski i flotte, sneklædte landskaber
Norge har det perfekte klima til at stå på ski i, og sæsonen strækker sig langt. Har du aldrig stået på ski, har du intet at frygte, da langt de fleste steder er nybegynder- og familievenlige – og er du pro, er der helt sikkert også løjper for dig, som du kan suse nedad i høj fart og vise dig frem på!
I Valdres-regionen findes der både kælkebakker og skibakker, og du kan også vandre på ski eller i snesko. Derudover kan du prøve dig med langrend, som er en klassisk og populær sport blandt mange nordmænd. Langrend er en god måde at få pulsen op på, hvor du samtidig kan studere og nyde Norges flotte, hvide vinterlandskaber.
Landets store skicentre ligger tæt på hovedstaden, men er du eventyrlysten og søger lidt barskere skiforhold, skal du til Nordnorge. Her kan du stå på i ski, mens du beundrer det flotte fjordlandskab.
Efter en lang dag i sneklædte landskaber med pulsen højt op kan du tage hyggen med indenfor og slappe af med varm kakao – med god samvittighed.
Spis laks og myseost
Foruden motion og røde kinder kan du nyde mange traditionelle norske madretter. For eksempel kan du prøve kræfter med den søde, karamelagtige ost, myseosten, eller du kan nyde friskrøget og friskfanget norsk laks i metervis. Eller måske du skal prøve fenalår – saltede lammekøller, der er tørret i fjeldluft, og som nu er blevet et geografisk beskyttet varemærke. Derudover kan du også opleve, at der både er elg, rensdyr og rype på menuen, når du rejser til Norge.