Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Alle kan nikke genkendende til, at der ikke er noget værre end at blive syg, mens du er ude at rejse. Desværre er der mange odds imod en, når man rejser rundt i verden. Vi vil derfor komme med et par råd til, hvordan du sørger for at holde dig rask under hele rejsen, så du ikke skal ligge i sengen det meste af din tur. Der vil altid være nogle sygdomme, som du ikke vil kunne forudse, men der vil også være nogle, som du hurtigt og nemt vil kunne undgå.
Spis lækkert og lokal mad
Når du rejser rundt i Europa, vil du opleve, at madoplevelserne er meget anderledes end dem, vi har herhjemme. Smagsoplevelserne må du endelig ikke undgå, da det også er der, du kan lære meget kultur – og det jo en af grundene til, at vi rejser ud. Med nogle lokale smagsoplevelser skal du blot være opmærksom på deres håndtering af madvarer og deres hygiejne.
Ikke alle steder vil der være distinktioner for hygiejne og fødevarehåndtering, som der er herhjemme. Men dette skal ikke skræmme dig fra at spise ved gadekøkkener eller andet, da det sommetider også er der, hvor du får den bedste smagsoplevelse. Du skal bare være opmærksom, inden du vælger noget fra menukortet.
Sprit dine hænder i løbet af dagen
Man skal ikke gå rundt og være bange for at blive syg, når man rejser rundt i Europa. Man skal blot huske på, at der i nogle lande ikke er samme hygiejne, som der er i Danmark. Hav derfor noget håndsprit med, da det vil slå mange bakterier ihjel på dine hænder. Et andet godt fif er at se efter hånddesinfektion på restauranter, da det typisk vil være et tegn på, at de har stor fokus på hygiejne.
Når du er på backpacking igennem Europa, kommer dine hænder til at være mange steder, hvor en lille håndsprit kan være meget fordelagtig og redde dig fra en omgang maveonde. Det kan godt være maden, som giver dig maveonde, men det kan i lige så høj grad være, at dine fingre har rørt ved noget, hvorefter du ikke har sprittet hænderne.
Hav din sunde fornuft med på rejsen
Nogen har en tendens til at lade den sunde fornuft blive derhjemme i Danmark, når de rejser ud i verden, hvilket ikke er meningen. Den manglende sunde fornuft kan også være med til at give dig maveonde, da du måske spiser et sted, hvor du inderst inde godt ved, at det er en dårlig idé.
Vi er helt enige med dig i, at man skal smage på kulturen, men hav den sunde fornuft med i beslutningerne. Din mave er slet ikke så hårdfør, som du måske tror, den er, hvorfor du kan komme meget langt med sund fornuft. Du vil sagtens kunne smage på det lokale køkken, selvom det ikke er fra et gadekøkken, hvor kødet ikke har været på køl i flere timer.