Skal du på ferie til Europa her til vinter, men synes du, at det er svært at overskue, hvad der er vigtigst at have med, og hvilke ting du skal have styr på inden afrejse? Læs med her, og bliv klogere på, hvad du skal have styr på, når du skal på vinterferie i Europa.
Hav styr på ruten
Skal du selv køre på ferie, er det først og fremmest vigtigt, at du hjemmefra har styr på, hvilken rute du skal følge for at komme sikkert frem til destinationen. Det er vigtigt, at du har fuld opmærksomhed på trafikken, når du skal køre, og derfor dur det ikke, hvis du først skal til at planlægge ruten, mens du kører. Sørg derfor for at have ruten planlagt, så du kan bringe dig selv og eventuelle medpassagerer sikkert frem til destinationen.
Husk passet
Uden et pas når du ikke særlig langt uden for Danmarks grænser. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du og dine medpassagerer husker jeres pas, så I kan krydse andre landegrænser.
Husk det blå sygesikringskort
Ligegyldigt hvor du skal hen i Europa, skal du sørge for at huske dit blå sygesikringskort. Du kan nemlig aldrig vide, hvornår uheldet er ude, og med dette blå sygesikringskort har du ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Derfor er det altså vigtigt, at du husker det blå sygesikringskort, så du kan få god behandling, hvis du skulle få brug for det. Vær dog opmærksom på, at der i nogle lande er egenbetaling ved forskellige behandlinger, og dette dækker sygesikringskortet altså ikke.
Hav styr på dine forsikringer
Inden du tager på ferie, skal du også sørge for, at du har styr på de forsikringer, som skal bruges, hvis uheldet skulle være ude. Tjek eksempelvis op på din rejseforsikring, så du kan få dækket din hjemrejsetransport, hvis der skulle ske noget, som gør, at du må rejse tidligere hjem. Kører du selv på ferie, skal du også huske at have styr på bilens forsikring.
Tjek op på vejreglerne
Begiver du dig ud på en kør-selv-ferie, så skal du sørge for at have styr på vejreglerne i det pågældende land. Vejreglerne kan nemlig variere fra land til land, også selvom du befinder dig inden for Europas grænser, og derfor er det vigtigt, at du tjekker op på disse regler, så du undgår ulykker og bøder. Det kan også være, at nogle lande kræver, at din bil har nogle særlig vinterdæk i vinterperioden, og derfor er det vigtigt, du kender til reglerne. Her finder du et stort udvalg af dæk.
Autohjælp
Sørg for at have styr på, hvordan du kan få autohjælp i Europa, hvis du skulle få brug for det på din rejse. En række af danske udbydere af autohjælp samarbejder med tilsvarende firmaer i hele Europa, så hjælpen altid er nær. De fleste danskere har en kaskoforsikring, som er medlem af rødt kort-ordningen, og med dette røde kort er din bil dækket i mange forskellige lande. Det er altså vigtigt, at du har styr på, hvordan du kan få hjælp, så du ikke strander på den tyske Autobahn med motorstop og ikke ved, hvordan du skal tackle situationen.